New posts

"Hvor blev de af"-tråden

  • Thread starter Thread starter Martinstranger
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 4K
  • Views Views: Views 328K
@Stone Cold

Tak for et fair indlæg og for at du ikke smider om dig med fornærmelser.

Vi er uenige. Jeg synes det er naivt at forvente at "have ret til at være i fred" i det offentlige rum, når man som offentlig person i den grad har trådt en stor mængde mennesker i det specifikke rum (Århus) over tæerne. Det er der altså mange eksempler på, fodbold og udenfor. Igen kan vi være uenige om hvorvidt der er belæg for at føle sig trådt på og vi kan være uenige i udtryksformen (den hypotetiske) og hvor konstruktivt det er. Men det overrasker mig, at folk er overraskede over at der bliver udtrykt foragt overfor folk man føler har opført sig forkasteligt

For mange (inklusiv mig selv) handler det jo også om at statuere et eksempel og vise fremtidige spillere, at hvis man opfører sig og siger som Stage gjorde så forventer vi også, at man mener det og lever op til det. Ellers er der nogle (i vores øjne proportionelle) konsekvenser man må leve med. Det er den kultur vi gerne vil fremme.

Jeg tror det bunder i, at der nok er nogle der abstraherer og skelner mindre mellem det der sker på stadion og det der sker udenfor end andre gør (uden at vi i øvrigt skal have en debat om hvorvidt det ene er bedre eller mere rigtigt end det andet). Derfor krummede jeg og andre ligeså meget tæer da nogle valgte at overrække forræderen en AGF trøje i Parken som nogle af jer herinde sikkert gør når i læser det jeg skriver. Sådan er det.

Off-topic: Jeg kaldte Støjberg for en skrigeskinke fordi hun rent faktisk ligner en skinke med sit hår, ikke i den misogynistiske sans :) Men altså nu du siger det kan jeg godt se at den kan opfattes sådan. Og jeg skal da også gerne indrømme at mit sprog i netop det øjeblik bestemt var et udtryk for bodegalogik og kunne have været en tand mere konstruktivt (jeg var trods alt på bodega...).

Så fordi der er eksempler på folk opfører sig dårligt, så mener du andre har ret til at opføre sig dårligt. I don't get it:oops: Skal manden generes når han går ned af strøget med familien eller hvad tænker du......

Det er ikke noget under, at mange hader at være kendte selvom de måske bare arbejder med deres passion. De skal udsættes for alt muligt, bare fordi de er et kendt ansigt og nogen føler sig berettiget til et eller andet. Du skriver hvad du føler dig berettiget til herinde men så skal der nok være nogen som er villige til lige at gå skridtet længere. Altså hvor går grænsen.
 
Jamen der er du grundlæggende uenig med RIGTIG mange folk inklusiv mig selv. Og jeg tror sådan pragmatisk set lige netop den uenighed er grunden til, at folk som du og jeg tit taler forbi hinanden i sådan en debat som den her.
Jeg taler ikke forbi nogen. Men jeg bliver da nysgerrig på, hvad den rette proportionale straf er for at skifte klub. Det er tilsyneladende helt inden for skiven at tiltale Stage på gaden, men er det også ok, at man satte ild til hans lejlighed?
Som sagt, ren nysgerrighed på, hvad der er ok.
 
Jeg er taknemmelig for at min passion ikke gør mig til offentlig person på nogen måde. Det får mig til at overveje hvordan det ville se ud hvis mine arbejdsgiver havde samme holdninger som nogle af dem der bliver skitseret her. Om de så bare havde nøjes med at sætte ild til mit skrivebord i stedet for min lejlighed, pga en kontrakt hos konkurrenten, så havde det også været voldsomt.

Fodbold er i den grad følelser, og det skal det også være. Men jeg kan indimellem godt undre mig over hvorfor, eller hvordan at det kan bringe det her "Cave-man" syndrom frem i os. Det smukkeste er når man kan være uenig med hinanden på en super sober og respektfuld måde, lidt alla det indlæg @Stone Cold skrev længere oppe.
 
Last edited:
Skal manden generes når han går ned af strøget med familien eller hvad tænker du......

Altså for at være helt ærlig så ja, det er lige nøjagtigt det jeg synes han skal. Jeg synes det skal være så ubehageligt at være i Århus for ham som det overhovedet kan være (uden at det bliver fysisk). For at vise fremtidige spillere i AGF, unge talenter i AGF og alle andre at i AGF, der forventer vi at du står ved og mener det du siger. Det skal være 100% klart, at dine valg åbner og lukker døre. Vi er lokalt forankret, stolte og vi forventer det absolut højeste niveau af integritet fra dem vi kalder vores egne, og dem der udgiver sig for at være vores egne. Vi accepterer ikke spil fra galleriet.

Igen, i kan finde det tåbeligt, naivt og pladderromantisk i en neoliberal money talks verden. Men det er de værdier ultrakulturen bygger på og forsøger at fremme.

På den anden side har du i AGF også muligheden for at være helten, blive tilbedt og aldrig glemt. Eller du kan vælge cool cash og være en moderne fodboldspiller. Det er også fair nok hvis du gør det sidste, og selv om det ikke er vores værdier, så er vi ikke mere virkelighedsfjerne end at vi godt kan acceptere det. Du skal ikke høre et ondt ord for det. Hvis du vel at mærke ikke tidligere har udgivet dig for at være andet, og dermed talt med to tunger.
 
Last edited:
Jeg taler ikke forbi nogen. Men jeg bliver da nysgerrig på, hvad den rette proportionale straf er for at skifte klub. Det er tilsyneladende helt inden for skiven at tiltale Stage på gaden, men er det også ok, at man satte ild til hans lejlighed?

Arh kom nu, med al respekt så spilder du min (og din) tid med det der. Læs nu lige hvad jeg har skrevet. Jeg har jo tydeligvis allerede svaret flere gange at det ikke er ok. Det handler ikke om at skifte klub. Det handler om hvem du skifter til, under hvilke omstændigheder du gør det og hvilken retorisk fortid du har.
 
Altså for at være helt ærlig så ja, det er lige nøjagtigt det jeg synes han skal. Jeg synes det skal være så ubehageligt at være i Århus for ham som det overhovedet kan være (uden at det bliver fysisk). For at vise fremtidige spillere i AGF, unge talenter i AGF og alle andre at i AGF, der forventer vi at du står ved og mener det du siger. Det skal være 100% klart, at dine valg åbner og lukker døre. Vi er lokalt forankret, stolte og vi forventer det absolut højeste niveau af integritet fra dem vi kalder vores egne, og dem der udgiver sig for at være vores egne. Vi accepterer ikke spil fra galleriet.

Igen, i kan finde det tåbeligt, naivt og pladderromantisk i en neoliberal money talks verden. Men det er de værdier ultrakulturen bygger på og forsøger at fremme.

På den anden side har du i AGF også muligheden for at være helten, blive tilbedt og aldrig glemt. Eller du kan vælge cool cash og være en moderne fodboldspiller. Det er også fair nok hvis du gør det sidste, og selv om det ikke er vores værdier, så er vi ikke mere virkelighedsfjerne end at vi godt kan acceptere det. Du skal ikke høre et ondt ord for det. Hvis du vel at mærke ikke tidligere har udgivet dig for at være andet, og dermed talt med to tunger.

Vi har godt nok et noget forskelligt menneskesyn - jeg syntes dit er noget sølle:cry:

Normalt ville jeg have respekt for folk der står op for deres holdninger men det er lidt svært, når det gælder om at genere andre mennesker på åben gade.
 
@Stone Cold

Tak for et fair indlæg og for at du ikke smider om dig med fornærmelser.

Vi er uenige. Jeg synes det er naivt at forvente at "have ret til at være i fred" i det offentlige rum, når man som offentlig person i den grad har trådt en stor mængde mennesker i det specifikke rum (Århus) over tæerne. Det er der altså mange eksempler på, fodbold og udenfor. Igen kan vi være uenige om hvorvidt der er belæg for at føle sig trådt på og vi kan være uenige i udtryksformen (den hypotetiske) og hvor konstruktivt det er. Men det overrasker mig, at folk er overraskede over at der bliver udtrykt foragt overfor folk man føler har opført sig forkasteligt

For mange (inklusiv mig selv) handler det jo også om at statuere et eksempel og vise fremtidige spillere, at hvis man opfører sig og siger som Stage gjorde så forventer vi også, at man mener det og lever op til det. Ellers er der nogle (i vores øjne proportionelle) konsekvenser man må leve med. Det er den kultur vi gerne vil fremme.

Jeg tror det bunder i, at der nok er nogle der abstraherer og skelner mindre mellem det der sker på stadion og det der sker udenfor end andre gør (uden at vi i øvrigt skal have en debat om hvorvidt det ene er bedre eller mere rigtigt end det andet). Derfor krummede jeg og andre ligeså meget tæer da nogle valgte at overrække forræderen en AGF trøje i Parken som nogle af jer herinde sikkert gør når i læser det jeg skriver. Sådan er det.

Off-topic: Jeg kaldte Støjberg for en skrigeskinke fordi hun rent faktisk ligner en skinke med sit hår, ikke i den misogynistiske sans :) Men altså nu du siger det kan jeg godt se at den kan opfattes sådan. Og jeg skal da også gerne indrømme at mit sprog i netop det øjeblik bestemt var et udtryk for bodegalogik og kunne have været en tand mere konstruktivt (jeg var trods alt på bodega...).
Dejligt at læse, du er reflekterende…..
 
Jeg kommer næppe til at sige noget fornærmende eller hadefuldt til en tidligere spiller i det offentlige rum. Men jeg kan da bestemt ikke sige mig fri for at komme med en ironisk kommentar eller lignende på et værtshus.

Det er på godt og ondt kendetegnende for Århus som fodboldby, at man bliver genkendt og kommenteret. Selv jeg, en voksen mand, kan ikke lade være med at vippe med øjenbrynene til Gifty eller lave et diskret "four more years" håndtegn til Beijmo.

Engang for meget længe siden (før første nedrykning) lavede jeg som journalist et interview med en Brøndbyspiller, der var skiftet til os. Han havde aldrig før tænkt over, af mennesker i gadebilledet vidste, hvem han var. Han fik et kæmpe chok, da han i kassekøen i OBS var blevet prikket på skulderen af en "rockertype", der åbenbart kendte hans navn. Han fik et fast håndtryk og et "velkommen til Århus".
 
Altså for at være helt ærlig så ja, det er lige nøjagtigt det jeg synes han skal. Jeg synes det skal være så ubehageligt at være i Århus for ham som det overhovedet kan være (uden at det bliver fysisk). For at vise fremtidige spillere i AGF, unge talenter i AGF og alle andre at i AGF, der forventer vi at du står ved og mener det du siger. Det skal være 100% klart, at dine valg åbner og lukker døre. Vi er lokalt forankret, stolte og vi forventer det absolut højeste niveau af integritet fra dem vi kalder vores egne, og dem der udgiver sig for at være vores egne. Vi accepterer ikke spil fra galleriet.

Igen, i kan finde det tåbeligt, naivt og pladderromantisk i en neoliberal money talks verden. Men det er de værdier ultrakulturen bygger på og forsøger at fremme.
Jeg synes ikke det er pladderromantisk. Jeg forstår godt, hvad det er, du mener og i kampens hede, deler jeg egentlig tankegangen et langt stykke hen ad vejen. Men når pulsen kommer under 666 igen, så genvinder jeg evnen til at tænke nuanceret, og så opfører jeg mig på en ganske anden måde, når det kommer til stykket. Først og sidst er vi alle mennesker.

Helt ærligt: Det menneskesyn du ligger for dagen i det citerede er ikke pladderromantisk. Det er oldschool på den destruktive måde. Prøv lige at tænk den til ende: Emmery (for at tage et aktuelt eksempel), bliver mindet om, at dét, at skifte væk fra AGF kan medføre brandattentater og at blive antastet på gaden. Vil den viden fremme hans udvikling, eller vil han blive nervøs og anspændt. Og hvad med ham den 15 årlige knægt, som render rundt på HEIs anlæg hver dag og ligner en, der kommer til at sætte verden i brand med fabelagtig fodbold? Tror du, han bare springer til AGF, når han kommer til at tænke på, at når han en dag skal videre, så er der en betragtelig risiko for, at han ikke længere kan færdes frit i sin hjemby?

Den holdning du viser er, i min verden, machoagtig på den der lidt hengemte 1954-måde.

Jeg kan godt føle mig forlegen ved nogle af de ting, der foregår på stadion, som er lidt grænsesøgende adfærd. Men jeg har en forståelse for det, fordi det er en særlig slags rum. Men når man tager det uden for stadion, så bliver det i mine øjne ekstremisme og hooliganisme. Tåbeligt, naivt og pladderromantisk er ikke de ord, jeg ville sætte på det.
Nogle gange gør jeg mig selv forlegen, med de ting jeg råber af især dommeren. Men så minder jeg mig selv om, at det er sundt at have ét sted, hvor man giver sin følelser (relativt) frit løb. Jeg har i øvrigt opdaget noget ret interessant om mig selv: siden vi kom ud på Teemu Park har jeg faktisk skruet ned for retorikken. Jeg er mere aktiv og råber oftere, jeg sidder ret tit på række 4. Men jeg er langt mindre kulørt i mit sprog, simpelthen fordi jeg er meget bevidst om, at der er en reel chance for, at modspillere og dommer kan høre mig, og det skal ikke være ægte utrygt. Det skal være fodbold-utrygt, men ikke ægte utrygt. Så modstanderens kantspiller får hele tiden at vide, at der kommer én med knopperne først nu, Nu, NU!!! Og dommeren får at vide, at han skal stramme op. Men min indre sømand har virkelig soigneret sit sprog, efter det er sandsynligt at modtageren reelt kan høre mig. 😂
 
Jeg ser ikke nogen vinder i en ensidig fordømmelse eller (forsøg på) latterliggørelse. Et synspunkt bliver lagt ærligt frem og fremført sobert.

Argumentet er:

Hvis man som fodboldspiller i AGF har ytret en kærlighed til AGF, kan man høste beundring fra tribunen, og det gælder også i dagligdagen. Men det gælder som med islam, at har man først meldt sig ind og fpet det gode, så er man evigt fordømt hvis man senere ændrer mening eller foretager sig noget, der ikke er i tråd med tribunens uskrevne regler (der ikke er arbitrære, men relativt veldefinerede). Det skal koste noget at erklære sin kærlighed til klubben.

Så hovedparten af fodboldspillere, selvom de er offentlige personer, må gerne være private i det offentlige rum. Det er kun en mindre skare der har forbrudt sig mod tidligere tilkendegivelser.

For politikere gælder at er man uenig i deres kommunikation, så er de altid offentlige personer og dermed altid fair game for en ufiltreret meningstilkendegivelse fra dem der måtte være uenige, ud fra deres egen målestok.

Hvad med kommunalpolitikere eller andre lidt mere marginale offentlige personer. De har jobs og mange af dem har meninger man ikke er enige med. Er det så ikke ok at gå efter dem, fx ved boykot af virksomheden?

Er der karensperioder? Hvis fx Stage har nær familie i Århus, skulle han så have tænkt på det før han erklærede kærlighed til AGF, eller kommer der et tidspunkt hvor han kan gå en tur med dem i Århus uden at skulle konfronteres med mishagsytringer?
 
Jeg er en 'blød' tilhænger, forstået på den måde at jeg lægger langt mere tid online, end på lægterne. Jeg er ikke fra Århus og min omgangskreds smiler generelt overbærende af den tilbøjelighed. Jeg er påvirket af den aktuelle situation, men fodbold er stadig en 'boks' jeg går ind og ud af, afsondret fra resten af tilværelsen. Jeg er ikke ham der bidrager til den glimrende stemning på stadion. Når jeg er afsted bidrager jeg naturligvis, men ikke som en del af det bærende fundament. Men stemningen er en fantastisk del af at gå til fodbold, og der er ikke meget der kan overgå forventningen før kamp, når man bevæger sig mod stadion og ser ligesindede, når man sidder før kampstart og fornemmer stemningen boble, når Malaga kører, holdene råbes op, spillerne kaldes ud osv. Og forløsningen ved en scoring, smerten ved scoring imod og hele den intense stemning. Det er derfor en trist fodboldkamp som BIF-FCM alligevel kan mærkes gennem skærmen, fordi det er så intenst at man mærker det i kroppen og genkender oplevelsen fra live. Det er også derfor træningskampe er træls, der er intet på spil. Og jeg står nok i kontrast til mange her, men en 4-0 sejr bliver uinteressant. Som en glimrende serie man har elsket med her i sæson x primært ser fordi man mindes oplevelsen fra de gode episoder. Det er stadig rart, men mere placebo - men her tror jeg jeg står mere alene.

Det er derfor man kan være ubetinget for eller imod noget, når man står på stadion. Og der er derfor man har sine helte, og derfor en Duncan, Stage, Diks eller Grabara kan opleves negativt, de var en af vores, nu er de mod os. Og så er der gradbøjning, jf hvad Hansen skriver. Grabara var der bare og lagde ikke skjul på noget. Derfor gør det måske ondt sportsligt at han tager til FCK, men der er ikke følelser i klemme. Samme med Diks. Forskellen er nok, når en Stage udtaler kærlighed til klubben. Jeg ser det som positivt og noget der ligger nu, men ikke som en tilkendegivelse af noget der udelukker fremtidige muligheder. Eller sagt på en anden måde: på stadion kan man kun elske AGF. Men i virkeligheden (udenfor stadion) kan man godt elske AGF og stadig skifte til FCK.

Men det centrale er ikke diskussionen om hvordan man har lov til at se Stage. Det styrer man selv, og det afhænger af hvilken vægt man tillægger de forskellige forhold. Man må også selv om hvorvidt man ønsker spilleren ondt eller ej.

Det springende punkt er om man skelner mellem fodboldspilleren Jens Stage og mennesket Jens Stage. Mellem politikeren Inger Støjberg og mennesket Støjberg osv. Og der mener jeg alle bør bestræbe sig på at respektere andre mennesker. Står Støjberg med en brochure i hånden, er hun 'offentlig', men man kan stadig tilkendegive sine synspunkter sobert.
 
Jamen det må du/i gerne gøre til et spørgsmål om opdragelse, den havde jeg også regnet med at se. Jeg synes jo som udgangspunkt ikke det er uopdragent at stå ved og give udtryk for sine værdier når man føler sig trådt på. Det er nu engang sådan at offentlige personer ikke altid kan bestemme hvornår de er den offentlige person og hvornår de bare er Lars, Helle eller Jens. Det gælder ikke kun for fodboldspillere. Når de færdes i det offentlige rum skal de som regel stå til mål for deres handlinger som den offentlige person. Det er noget de må tage med (de bliver som regel godt betalt for det).

Jeg har engang kaldt Inger Støjberg en racistisk skrigeskinke da hun gik forbi mig udenfor et værtshus.
Men hvorfor er det andre, som skal diktere, hvornår en offentlig person er offentlig eller privat?
Kan man ikke holde sin holdninger til dér, hvor de offentlige personer færdes i arbejdsmæssig regi? Altså, protestere ved Christiansborg, råbe op på stadion etc.?
Fik du det bedre med dig selv, da du råbte efter Inger Støjberg?

Jamen der er vi forskellige så. Hvis jeg møder Stage på gågaden i Århus så får han at vide at han (i hvert fald i mine øjne) ikke er velkommen. Det overrasker mig ikke at jeg møder modstand imod det herinde, det er fair nok og det er sikkert noget vi kan få os en ganske god svingom ud af nu :)

I mine øjne har han forrådt AGF, Århus og fanmiljøet så kraftigt at det ikke kun handler om fodbold. Og de konsekvenser må han leve med.
Jeg tror egentlig ikke, Stage er i tvivl om, at der er nogle i Århus, der har den holdning - det fik han da i den grad at føle.
Har du aldrig givet udtryk for en holdning, for derefter at blive præsenteret for et stor mulighed i livet/karrieren, som gjorde, at du måtte kravle lidt ned fra træet og erkende, du også bare er et menneske, som prøver at maksimere sig selv?
Jeg elsker da også fortællingen om "one-club"-players og evig dedikation og tilhørsforhold, men der er løbet meget vand gennem åen de sidste årtier i sportens verden. Dermed er atleterne deres egen virksomhed. Tag fx. Axelsen, som kontroversielt flyttede til Dubai og brød med de danske forhold trods tidligere udmeldinger.
Kunne Stage have udtalt sig anderledes? Ja. Kunne han vide, hvordan hans karriere og udvikling ville gå? Nej. Var AGF et sted, hvor Stage kunne se sig selv blive markant bedre? Tror jeg ikke.
Jeg synes da også, det var træls, han skiftede til FCK. Jeg har også piftet og råbt ad ham på stadion, men det er også dér, jeg synes, det hører hjemme - og det tror jeg faktisk også, spillerne er enige i.
Jeg synes bare ikke, at vi fans skal diktere, hvornår spillerne kan forvente at få opmærksomhed i det offentlige eller ej.

For mange (inklusiv mig selv) handler det jo også om at statuere et eksempel og vise fremtidige spillere, at hvis man opfører sig og siger som Stage gjorde så forventer vi også, at man mener det og lever op til det. Ellers er der nogle (i vores øjne proportionelle) konsekvenser man må leve med. Det er den kultur vi gerne vil fremme.
Hvor mange er det egentlig? Jeg tror ikke, det er en særlig stor minoritet.
Hvis jeg læste sådanne sætninger og var ung og ambitiøs spiller, ville jeg tænke mig om et par gange, før jeg dels skrev kontrakt med AGF, dels udtalte mig i pressen om AGF, dels overhovedet OVERVEJEDE om AGF, var noget for mig.
Jeg vil faktisk ikke kalde det "kultur" men "subkultur".

Altså for at være helt ærlig så ja, det er lige nøjagtigt det jeg synes han skal. Jeg synes det skal være så ubehageligt at være i Århus for ham som det overhovedet kan være (uden at det bliver fysisk). For at vise fremtidige spillere i AGF, unge talenter i AGF og alle andre at i AGF, der forventer vi at du står ved og mener det du siger. Det skal være 100% klart, at dine valg åbner og lukker døre. Vi er lokalt forankret, stolte og vi forventer det absolut højeste niveau af integritet fra dem vi kalder vores egne, og dem der udgiver sig for at være vores egne. Vi accepterer ikke spil fra galleriet.

Igen, i kan finde det tåbeligt, naivt og pladderromantisk i en neoliberal money talks verden. Men det er de værdier ultrakulturen bygger på og forsøger at fremme.

På den anden side har du i AGF også muligheden for at være helten, blive tilbedt og aldrig glemt. Eller du kan vælge cool cash og være en moderne fodboldspiller. Det er også fair nok hvis du gør det sidste, og selv om det ikke er vores værdier, så er vi ikke mere virkelighedsfjerne end at vi godt kan acceptere det. Du skal ikke høre et ondt ord for det. Hvis du vel at mærke ikke tidligere har udgivet dig for at være andet, og dermed talt med to tunger.
Integritet...ja, men stavnsbånd pga. tidligere, ungdommelige, naive udtalelser - nej tak.
Jeg tror, man kommer MEGET længere ved at ignorere dem, tie dem "ihjel", lade dem føle sig som nobodies.

Hvorfor er det egentlig, at man ikke kan skifte spor/holdning pga. af noget, man tidligere har sagt? Og hvor lang karens-periode skal rimeligt opretholdes?
Har du aldrig prøvet, at sige til et menneske i et forhold, at "du elsker hende/ham", men bliver ramt af Amors pil og vælger en anden til? Må man så ikke det?
Hvis en politiker siger, man ikke bryder sig om storkapitalen eller private virksomheder, men 20 år senere tilbydes en lukrativ stilling og man samtidig er blevet mere afrundet i sine politiske holdninger, er det så forkert at takke "ja" til? Fordi man har fået et ændret syn på politik/samfundsstruktur.
De mange patienter, som jeg har haft gennem hænderne, men som er blevet ramt af mit jobskifte for år tilbage, selvom jeg i mine yngre dage sagde, at jeg aldrig skulle arbejde andre steder, men skiftede 10 år senere, fordi jeg fik en gylden mulighed...skulle jeg så være blevet for tid og evighed, eller forfølge mine andre muligheder?

Livet er ikke lineært. Der er sving, bump, stigninger etc. Ingen kan planlægge ens liv fra start til slut uden gevaldige omveje.
Jeg vil hellere rumme, at folk må lægge ører til en masse på stadion og ignoreres udenfor. Jeg ville blive trekvart tosset, hvis mine patienter opsøgte mig og overfusede mig på gaden, når jeg holder fri.
Min ældste datter havde en skodlærer, da hun gik i folkeskolen, men de gange jeg mødte ham i byen, rendte jeg heller ikke hen og fortalte ham et par sandheder - det var han klar over, da vi havde taget den snak til forældresamtalerne.

Nå, det blev længere end forventet - god kamp på mandag. DET er det ubetinget vigtigste lige nu. God weekend 😎
 
Jeg ser ikke nogen vinder i en ensidig fordømmelse eller (forsøg på) latterliggørelse. Et synspunkt bliver lagt ærligt frem og fremført sobert.

Flot at have det der perspektiv på selv om du er uenig med mig langt hen ad vejen. Tak for det. Forsøgene på latterliggørelse havde jeg forventet, det har altid været sådan man bliver behandlet herinde når man er uenig :)

Det alle ovenstående glemmer når de/i så bagefter kommer til jeres argumentation (“orv så er der sgu da ingen unge spillere der vil spille for AGF”), er at der jo ikke er nogen der har noget som helst at frygte. Så længe de ikke bilder tusindvis af mennesker en historie på ærmet vel at mærke. Det er der kæmpe præcedens for, og det kan unge fodboldspillere sagtens gennemskue.

Og så er der folk der spørger om karensperiode. Jeg kan kun svare personligt at mit had til Jens Stage ikke har en udløbsdato, grundet de meget dybdegående ting han gav udtryk for både i medierne og personligt overfor miljøet. Der er jo på ingen måde tale om en spiller som bare en enkelt gang casually droppede et “jeg tror aldrig jeg skifter til en anden dansk klub”. Derfor er der jo heller ikke tale om, at enhver ungdomsspiller skal gå på æggeskaller med sine ord osv. Det er altså ikke svært at undgå at komme i Jens Stages situation. Bare lad være med at være åbentlyst løgnagtig, det kan vel ikke være så svært?

Hvis han engang oprigtigt stod ved og erkendte det og kom med undskyldning til klubben og miljøet, så kan det da godt være. Det har man set andre steder, i Malmø for eksempel. Så kan han måske gå fra at være i ‘bad standing’ til bare at være ‘out’ eller glemt/ligegyldig. Når folk nu pinedød vil gøre mig til rocker kan jeg jo ligeså godt bruge deres terminologi :)
 
Forsøgene på latterliggørelse havde jeg forventet, det har altid været sådan man bliver behandlet herinde når man er uenig :)
Helt ærligt: gider du ikke godt tage offerkasketten af?

Jeg ser den der argumentation fremført fra tid til anden, om at man ikke må være uenig med flertallet på GF forum. Det er noget fjollet noget at lukke ud, al den stund, at ingen - ABSOLUT INGEN - nogensinde har sagt, skrevet eller på anden vis forsøgt at forbyde dig din holdning.
Men det er sguda simpel matematik, at når man lufter en holdning, som flertallet er uenig i, så vil man møde mange modargumenter. Det er jo trods alt et DEBATforum, ikke et SAMTYKKEforum. ;)

I forhold til tonen, så synes jeg aldrig, det er OK at latterliggøre andre. Samtidig har jeg givetvis gjort mig skyldig i en spydighed eller to undervejs, så jeg peger ikke fingre af nogen her. Jeg vil også sige, at når du argumentere FOR at være antaste Jens Stage på strøget og "gøre det så ubehageligt som muligt" for ham, at opholde sig i Århus, så beder du også lidt om, at få hårde ord den anden vej. Hvorfor, spørger du? Simpelthen fordi, du i min (og, tror jeg, mange andres) optik åbner en dør for tilsvining i "den gode sags tjeneste".

For dig er den gode sag, at fodboldspillere står ved deres ord og ikke skifter til en anden dansk klub, skulle de nogensinde have ytret, at det kunne de ikke forestille sig. For mig og andre, er den gode sag at holde en civiliseret og respektfuld tone i civilsamfundet, og så i øvrigt give den ret god gas med lir, tilråb og spydigheder på stadion. Her må der buhes, piftes og råbes ukvemsord, også mod tidligere spillere.

Alt det sagt, så kan jeg godt forstå, hvis du sidder med en følelse af, at vi rotter os sammen mod dig. Det lover jeg dig, ikke er tilfældet. Jeg er bare virkelig, virkelig uenig i din holdning til, hvad der er acceptabel adfærd overfor et andet menneske, der tilfældigvis engang spillede for AGF.

....og så vil jeg indtrængende bede dig overveje, hvad der definere en løgn. For mig er det at sige noget, man ved er usandt. Jeg er sikker på, Stage mente det, da han sagde "ingen anden dansk klub". Jeg er også sikker på, at da muligheden bød sig, kunne han godt indse, at det var det kloge karrierevalg, og så har alle mennesker altså ret til at ændre mening, uden at blive kaldt løgnere. Hvis han havde sagt det, MENS han forhandlede med FCK, var det jo løgn. Det gjorde han ikke.
 

Latest posts

Back
Top