Jamen det må du/i gerne gøre til et spørgsmål om opdragelse, den havde jeg også regnet med at se. Jeg synes jo som udgangspunkt ikke det er uopdragent at stå ved og give udtryk for sine værdier når man føler sig trådt på. Det er nu engang sådan at offentlige personer ikke altid kan bestemme hvornår de er den offentlige person og hvornår de bare er Lars, Helle eller Jens. Det gælder ikke kun for fodboldspillere. Når de færdes i det offentlige rum skal de som regel stå til mål for deres handlinger som den offentlige person. Det er noget de må tage med (de bliver som regel godt betalt for det).
Jeg har engang kaldt Inger Støjberg en racistisk skrigeskinke da hun gik forbi mig udenfor et værtshus.
Men hvorfor er det andre, som skal diktere, hvornår en offentlig person er offentlig eller privat?
Kan man ikke holde sin holdninger til dér, hvor de offentlige personer færdes i arbejdsmæssig regi? Altså, protestere ved Christiansborg, råbe op på stadion etc.?
Fik du det bedre med dig selv, da du råbte efter Inger Støjberg?
Jamen der er vi forskellige så. Hvis jeg møder Stage på gågaden i Århus så får han at vide at han (i hvert fald i mine øjne) ikke er velkommen. Det overrasker mig ikke at jeg møder modstand imod det herinde, det er fair nok og det er sikkert noget vi kan få os en ganske god svingom ud af nu
I mine øjne har han forrådt AGF, Århus og fanmiljøet så kraftigt at det ikke kun handler om fodbold. Og de konsekvenser må han leve med.
Jeg tror egentlig ikke, Stage er i tvivl om, at der er nogle i Århus, der har den holdning - det fik han da i den grad at føle.
Har du aldrig givet udtryk for en holdning, for derefter at blive præsenteret for et stor mulighed i livet/karrieren, som gjorde, at du måtte kravle lidt ned fra træet og erkende, du også bare er et menneske, som prøver at maksimere sig selv?
Jeg elsker da også fortællingen om "one-club"-players og evig dedikation og tilhørsforhold, men der er løbet meget vand gennem åen de sidste årtier i sportens verden. Dermed er atleterne deres egen virksomhed. Tag fx. Axelsen, som kontroversielt flyttede til Dubai og brød med de danske forhold trods tidligere udmeldinger.
Kunne Stage have udtalt sig anderledes? Ja. Kunne han vide, hvordan hans karriere og udvikling ville gå? Nej. Var AGF et sted, hvor Stage kunne se sig selv blive markant bedre? Tror jeg ikke.
Jeg synes da også, det var træls, han skiftede til FCK. Jeg har også piftet og råbt ad ham på stadion, men det er også dér, jeg synes, det hører hjemme - og det tror jeg faktisk også, spillerne er enige i.
Jeg synes bare ikke, at vi fans skal diktere, hvornår spillerne kan forvente at få opmærksomhed i det offentlige eller ej.
For mange (inklusiv mig selv) handler det jo også om at statuere et eksempel og vise fremtidige spillere, at hvis man opfører sig og siger som Stage gjorde så forventer vi også, at man mener det og lever op til det. Ellers er der nogle (i vores øjne proportionelle) konsekvenser man må leve med. Det er den kultur vi gerne vil fremme.
Hvor mange er det egentlig? Jeg tror ikke, det er en særlig stor minoritet.
Hvis jeg læste sådanne sætninger og var ung og ambitiøs spiller, ville jeg tænke mig om et par gange, før jeg dels skrev kontrakt med AGF, dels udtalte mig i pressen om AGF, dels overhovedet OVERVEJEDE om AGF, var noget for mig.
Jeg vil faktisk ikke kalde det "kultur" men "subkultur".
Altså for at være helt ærlig så ja, det er lige nøjagtigt det jeg synes han skal. Jeg synes det skal være så ubehageligt at være i Århus for ham som det overhovedet kan være (uden at det bliver fysisk). For at vise fremtidige spillere i AGF, unge talenter i AGF og alle andre at i AGF, der forventer vi at du står ved og mener det du siger. Det skal være 100% klart, at dine valg åbner og lukker døre. Vi er lokalt forankret, stolte og vi forventer det absolut højeste niveau af integritet fra dem vi kalder vores egne, og dem der udgiver sig for at være vores egne. Vi accepterer ikke spil fra galleriet.
Igen, i kan finde det tåbeligt, naivt og pladderromantisk i en neoliberal money talks verden. Men det er de værdier ultrakulturen bygger på og forsøger at fremme.
På den anden side har du i AGF også muligheden for at være helten, blive tilbedt og aldrig glemt. Eller du kan vælge cool cash og være en moderne fodboldspiller. Det er også fair nok hvis du gør det sidste, og selv om det ikke er vores værdier, så er vi ikke mere virkelighedsfjerne end at vi godt kan acceptere det. Du skal ikke høre et ondt ord for det. Hvis du vel at mærke ikke tidligere har udgivet dig for at være andet, og dermed talt med to tunger.
Integritet...ja, men stavnsbånd pga. tidligere, ungdommelige, naive udtalelser - nej tak.
Jeg tror, man kommer MEGET længere ved at ignorere dem, tie dem "ihjel", lade dem føle sig som nobodies.
Hvorfor er det egentlig, at man ikke kan skifte spor/holdning pga. af noget, man tidligere har sagt? Og hvor lang karens-periode skal rimeligt opretholdes?
Har du aldrig prøvet, at sige til et menneske i et forhold, at "du elsker hende/ham", men bliver ramt af Amors pil og vælger en anden til? Må man så ikke det?
Hvis en politiker siger, man ikke bryder sig om storkapitalen eller private virksomheder, men 20 år senere tilbydes en lukrativ stilling og man samtidig er blevet mere afrundet i sine politiske holdninger, er det så forkert at takke "ja" til? Fordi man har fået et ændret syn på politik/samfundsstruktur.
De mange patienter, som jeg har haft gennem hænderne, men som er blevet ramt af mit jobskifte for år tilbage, selvom jeg i mine yngre dage sagde, at jeg aldrig skulle arbejde andre steder, men skiftede 10 år senere, fordi jeg fik en gylden mulighed...skulle jeg så være blevet for tid og evighed, eller forfølge mine andre muligheder?
Livet er ikke lineært. Der er sving, bump, stigninger etc. Ingen kan planlægge ens liv fra start til slut uden gevaldige omveje.
Jeg vil hellere rumme, at folk må lægge ører til en masse på stadion og ignoreres udenfor. Jeg ville blive trekvart tosset, hvis mine patienter opsøgte mig og overfusede mig på gaden, når jeg holder fri.
Min ældste datter havde en skodlærer, da hun gik i folkeskolen, men de gange jeg mødte ham i byen, rendte jeg heller ikke hen og fortalte ham et par sandheder - det var han klar over, da vi havde taget den snak til forældresamtalerne.
Nå, det blev længere end forventet - god kamp på mandag. DET er det ubetinget vigtigste lige nu. God weekend
