Den store underholdningstråd
T-Knogle
Experienced member
FCK har brug for et Cooper Reset. De må tage fat i Cooper og Smedes for at lære deres tricksJeg har også været ved at konkludere en masse på baggrund af deres faciliteter, men jeg ved ikke hvor dårlige de reelt er og det er reelt kun cirka en halv sæson der for alvor er dårlig og de har stadig gjort det fint i CL. Jeg tror dog nok at det er en meget reel udfordring på længere sigt fordi FCM indhenter dem på økonomi og er foran på træningsfaciliteter og stadion er nye og moderniseret, men meget mindre. Vi overhaler også FCK på kvaliteten af faciliteterne, men er selvfølgelig langt efter på økonomi. Hvis FCK’s ejere gerne vil sælge og der på den måde skal tilføres en masse penge, er et stadion der trænger til en stor investering ikke så ideelt.
Det kan blive interessant at se hvad FCK kan og vil gøre for at købe sig ud af problemerne til sommer. De har investeret i mange talenter og i Rosengård i Sverige, men kan ikke bare vente på at det får dem op i toppen igen. Mon ikke den nye sportsdirektør får en del penge han kan bruge på spillere.
AGF mangler nogle flere helt unge spillere til at få markedsværdien op, hvis den skal være udtryk for potentiel salgsværdi, men jeg vil også sige at Transfermarkts værdier ligger noget under hvad jeg vil forvente vi kan få for spillerne - dog også med det forbehold at de spillere der har kontraktudløb til sommer jo lige nu står til ikke at give en salgsindtægt og et par af spillerne ejer vi jo sådan set ikke.
Arnstad står til €5 mio - en fordobling fra sidste sæson, men det sælger vi ham da næppe for.
Bech står til €4 mio - måske hvad vi har afvist her til vinter, men mon ikke der også kan komme lidt mere ind for ham.
Yakob står til €600K - trods alder og skadeshistorik sælger vi ham heller ikke for det.
Blandt de unge står Emmery til €350K og Kristjansson til 50K - hvis det skal forstås som prissætning er det jo nærmest latterligt i dagens marked. Når spillere som Haugstrup og ikke mindst Bogere indlemmes giver det også lige et løft til værdien hvis de da ikke prissættes på samme måde som de to.
Det kan sagtens være det samme med Viborgs trup, de skal vel også have mere end de €4 mio for Thomas Jørgensen, som han er sat til, men de næste i værdi er Anyembe og Lund til €2 mio og det kan man jo fx sammenligne med at Links står til €1,5 mio. De har så også fx en Kirkegaard der da nok får en opgradering af værdien efter at han ser ud til at være ved at få et gennembrud her i foråret.

