Puha.... den slutning var ikke sjov på stadion.
Har ikke læst alle jeres indlæg, i har haft fart i skriveriet.
Et par takes på kampen.
I starten så Fcm ud til at være yderst tilfredse med at trække tiden. De smed sig på alt og blev liggende for at pive. Målspark skulle vurderes af 3 mand, hvorefter man besluttede sig for at sparke langt men bolden skulle lige over i den anden side af målfeltet (burde forbydes - er så træt af alt det tidsudtræk). Det stoppede da de kom bagud - der begyndte de at spille fodbold.
Helt generelt spiller de på alt og forsøger at påvirke både det ene og andet. Det er alle tricks i bogen.
Andersen var bedre end jeg regnede med og havde fornuftigt styr på Osorio. Serra leverer bedre end jeg regnede med på presdelen. Helt generelt har vi et godt hold og mange som kan hver deres ting. Der mangler lidt rigtige beslutninger, når vi kommer tæt på modstandernes mål, det er som om vi ikke er kølige nok. Links har et par stykker hvor han træffer den forkerte beslutning men så gør han så mange andre gode ting. Tobias Bech arbejder forbilledligt men kommer ikke rigtig frem til noget.
Jeg så ikke KEP og Graversen i går, men den analyse jeg hørte fra KEP efter 1-1 mod FCN virker korrekt lige nu.
Når det kræves, så leverer FCM
De er vant til det her titelræs og vi manglede den sidste kølighed.
Vi kan ikke bruge xG til noget selvom vi spiller en flot kamp - på den her tid af sæsonen, der gælder de tre point. Havde dog glædeligt solgt den for en uafgjort, da de fik udlignet. Så var der gået endnu en kamp med samme pointforskel - hold op det er surt.
Vi har dog set væsentlig bedre ud i de sidste to kampe og det kan måske give lidt forhåbninger om de sidste kampe.
Udskiftningen af Dalsgaard kostede.. ligesom den underlige udskiftning mod Sønderjyske
Det havde måske ikke gjort en forskel men jeg forstår ikke tendensen til at skifte ud i forsvaret med 4-5 minutter igen. Det der med at rokere rundt og flytte spillere, det gavner ikke umiddelbart.
Jesper Hansen's ene aktion var bare skidt. Har ikke set den på tv endnu men sad lige ud for. Lignede han som sædvanlig forsøgte at bokse i stedet for at gribe. Det er så ærgerligt han ikke har det i hans spil. Måske havde det været bedre han blev på stregen men den bold så ikke specielt farlig ud.
Hold op hvor er Simsir bare en dygtig spiller - det har taget ham lidt længere tid at slå igennem men det ligner virkelig en flot sæson.