Jeg er i tvivl om hvilke top-6 hold der ville byde på Serra. Umiddelbart ser jeg ikke FCN, FCM eller Brøndby gøre det. Normal er FCK også med, de gør det heller ikke. OB har også tre angribere der er mere farlige end ham. Men jo, måske VFF ville hente ham.
Det fald Patrick Mortensen har haft fra en top angriber til en middelmådig angriber har været undervejs længe. Han har de sidste 12 måneder scoret 8 mål i Superligaen. Så det har stille og roligt været på vej, og har jo klart været mest tydelig for CV, da han har set ham og hans fald i niveau dagligt. Dermed er det jo også lettere for CV at agere på det tidligt.
Umiddelbart er der næppe nogle top seks hold, der ville byde på Serra pt. Dertil har han spillet alt for lidt over de seneste par år. Det var heller ikke pointen. Pointen var, at jeg synes, han er god nok til top seks. Det synes jeg, han viser kamp efter kamp. Han bliver bedre og bedre, og personligt tror jeg på, at der er endnu mere at hente med mere spilletid. Hvis man gider kigge på hans stats for starter, så er jeg også ganske overbevist om, at de vil se fine ud i sammenligning med Ambæk, Brumado, Ganaus osv.
Jeg gentager. Udfordringen er ikke, at Serra ikke er god nok til top seks. Udfordringen er, at Serra ikke var tiltænkt at være førsteangriber, men lige pludselig skal være førsteangriber på grund af PMs niveaufald.
Jeg er helt enig i, at PMs fald har været undervejs længe. Jeg har igennem mest et år plæderet for, at PM skulle være indskifter. Men dels fungerede PM i store dele af efteråret. Og dels har faldet dette forår været mere markant.
Jeg er der, hvor jeg synes, det er et ligeså stort problem, at Poulsen ikke lavede skiftet til Serra i de 'nemme' kampe i grundspillet i foråret, så han havde mere tid. Men jeg tænker, at både CV og Poulsen har tænkt, at der var en halvsæson mere i PM. Og den prioritering kan jeg godt forstå, hvis man ikke har kunne få den angriber, man gik efter.
Jeg synes der skal uddeles ris og ros ud fra det vi kan forholde os til. Ikke om Alexander Lind spiller i klubben til sommer. Det er hypotetisk. Hvad hvis hentede en erstatning for Patrick Mortensen i vinter og toppede med Alexander Lind til sommer, havde det været endnu bedre? Der ved ingen!?
For det første henter vi næppe en topklasse SL angriber i januar og Alexander Lind til sommer. Det scenarie er helt utænkeligt, og det, der efterspørges er jo ikke mere metervare.
For det andet er det helt fint ikke at ville forholde sig til Lind tankeeksperimentet, fordi den er hypotetisk. Det udelukker dog også alle argumenter om stor udskiftning og harmoni i sommerens vindue. Det er også hypotetisk. Så pakker vi også den del væk.
Jeg forsøger altid at se en sportsdirektørs arbejde henover et par vinduer. Der er så mange faktorer i spil, især når budgettet er begrænset, og den efterspurgte kvalitet stor, så jeg synes det er meningsløst at vurdere en sportsdirektør på et vindue. Det skrevet, så forventer jeg også noget stort som aflæsning for PM til sommer, for ellers giver CVs manglende ageren i vinterens vindue heller ikke mening for mig.
Men din tilgang er fin. Så kan vi altid tage debatten op igen, hvis vi nu står med noget spændende a la Lind til sommer.
Det vi ved er, at CV prioriterede en målmand og en midtbanespiller. Det var det han mente, at truppen manglede for at vinde det første mesterskab i 40 år. Og måske det er nok. Det ved vi ikke.
Og det så han jo helt ret i, at vi manglede.
Det vi også ved er, at Tingager, Poulsen, Mølgaard og Andersen var på vej retur fra skader. Overraskelsen var Solbakken. De udfordringer vi har med omrokeringer i f.eks forsvaret skyldes ikke ting vi ikke er eller var bekendte med, det er blot en afvejning.
Det vi også ved er, at Tingager ti dage før, vinduet lukkede, var optimistisk ift. at være klar til sæsonpremieren. Hvis Tingager havde været klar til at spille mere og bedre, havde udfordringerne med omrokeringer været mindre.